Igen ude i solskinnet tog vi atter hen til Überseebrücke, denne gang for at besøg den gamle Hamborg Süd-fragter "Cap San Diego", der siden 1986 har haft fast plads her.
Skibet var et af 7 søsterskibe, der gik i linjefart på Sydamerika. 
Et rigtigt kønt skibe med former fra dengang...

Skibet fungerer som flydende hotel, sejlende udstillingsskib, cafe, selskabslokaler, museum. Fx tager den turen ned og op ad Elben først i maj i forbindelse med Hamborgs havnefestival.

Vi styrede direkte mod messen og forsynede os med hver ½ liter fadøl, som vi langsomt indtog ude på agterdækket. Der var nemlig masser af skibstrafik, som kom forbi, så kameraerne skød i lange baner. 

Bagefter tog vi turen rundt på skibet - i maskinen, i apteringen, på kommandobroen og i lastrummene.
Salonen og baren var optaget af et selskab, så ingen pause i lædermøblerne her.
I de 2 forreste lastrum var der kunstudstilling, i 3'eren video om skibets start som musumsskib med indvielsesturen på Elben samt en farvefilm fra Hamborg havn i 1938, minsandten.
Lastrum 4 havde en salgsudstilling for briller - med popmusik kørende op gennem lugen...
De 2 agterste lastrum viste en udstilling om udvandrerne fra Hamborg. 

Søndag formiddag kl. 10 skulle vi møde Peter Schönfeldt ved indgangen til det internationale søfartsmuseum, der blev indviet for et par år siden.

Trods - synes vi selv - ihærdige forsøg på at undgå marathonløbet samme dag røg vi alligevejl ind i en gang omkørsel, og efter at have placeret bilerne et pænt stykke væk og krydset løbernes rute i næsten elegant ziq-zag kom vi frem med ca. 3 kvarters forsinkelse. Gud ske lov for mobiltelefoner.

Til gengæld var ikke kun Peter, men også Bernd Weinke og en af deres samlervenner fra Bremen mødt op, så vi fik en fornem præsentation af det kæmpestore museum, hvor vi naturligvis først koncentrerede os om de små skibsmodeller på dæk 9.  

Efter en lille frokostpause i museets cafe fortsatte vi gennemgangen til de store skibsmodeller af færger og passagerskibe og ikke mindst slagskibene "Bismarck" og "Yamato", men jeg tror dårligt nok, at vi nåede ½ af museet på de 4-5 timer, vi var der.

Så også her er en masse at vende tilbage til.

Efter en afsluttende kop kaffe og endnu en god model-snak i cafeen var det så tid at vende tilbage til Danmark. 

Vi sender mange tak til Peter og Bernd for deres gæstfrihed og mange gode fortællinger på dagen.